Christiansø-turen

Den traditionelle tur til Christiansø går med et af Christianøfartens skibe fra Gudhjem eller Allinge til øgruppen 17 kilometer nordøst for Gudhjem.

Ganske praktisk er det sådan, at hvis man tager med båden ved 10-tiden om formiddagen, er der automatisk reserveret plads til hjemturen, sådan at man kan nå tre timer på Ertholmene, som øgruppen hedder.

Sejltiden til Christiansø varer ca. en time, dog kun ca. 30 minutter, hvis I vælger Christiansøfartens hurtigfærge "BornholmExpress". I godt vejr er det en meget smuk tur, hvor man kan se land under hele turen. I hårdt vejr ser man mest hav og bølger og himmel og skyer. De eventuelle strabadser på rejsen belønnes dog fuldt ud med en oplevelse, som man ikke kan få andre steder i Danmark.

Ertholmene består af to beboede øer, Christiansø og Frederiksø, og den forholdsvis store Græsholm, der er lukket område, fordi det er fuglereservat, hvor mange sjældne fugle ruger. Derudover er der en række småøer og skær. Danmarks østligste punkt findes således på Østerskær.

På Christiansø bor ca. 100 mennesker hele året. Det er ikke muligt at slå sig ned på øerne, hvis man ikke har beskæftigelse på dem.

Fyrmesteren på Christiansø har mange funktioner. Han er politimester, giftefoged, sognerådsformand og meget, meget mere. Han er ansat af Forsvarsministeriet, som ejer øerne og sørger for, at de bliver vedligeholdt.

Christiansø er ikke en del af Bornholms Regionskommune. Øerne hører direkte under ministeriet. Det indebærer den klare fordel, at indbyggerne på Christiansø ikke betaler skat til kommune og amt, men kun til staten.

Da Danmark ved Roskildefreden i 1658 mistede Skåne til Sverige, og Hammershus mistede sin betydning som fæstning, opstod behovet for en befæstet havn i Østersøen. Valget faldt på Christiansø, der blev opbygget som en fæstning ved hjælp af hundredvis af indforskrevne soldater og krigsfanger.

Øerne er i dag fredede og fungerer som et levende kultur- og naturhistorisk museum, hvor der er en helt specielt natur og et liv, der adskiller sig fra, hvad man kender andre steder i landet. De fastboende ernærer sig ved fiskeri, kunstnerisk udfoldelse eller er tilknyttet øernes administration.

Hvert år besøges Christiansø og Frederiksø af op imod 80.000 turister, der for hovedpartens vedkommende kommer på tre timers besøg med sommerrutebådene fra Gudhjem og Allinge.

Man kan sagtens gå øerne rundt på en kort stund, men hvis man ønsker at opleve noget, skal man læse et lille hæfte om øerne på overfarten og derefter gå på opdagelse mellem fæstningsværkerne og i den specielle natur.

Øerne er måske det sted i Danmark, der har flest stednavne. Her finder man bl.a. Verdens Ende, Månen, Kongens Have, Salomons Briller og Guds Forsyn.

Den eneste navngivne gade på Christiansø hedder Gaden. Den findes på Christiansø, og er meget kort! Den består af to rækker huse i flere etager. Her boede en del af besætningen på øerne, da fæstningen fungerede efter sin hensigt. I dag er det moderne lejligheder med bekvemmeligheder, som man kender det i byerne.

På Frederiksø opførtes 1825 et statsfængsel i anledning af den politiske reformator dr. Dampe, der året efter blev overført fra Kastellet i København - egentlig på livstid, men i 1842, da hans tanker om demokratiske tilstande og en grundlov begyndte at finde tilhængere, fik han tilladelse til at bosætte sig i Rønne. Og fuld frihed fik han med Grundloven i 1849. På Frederiksø findes endvidere Lille Tårn, der i dag rummer et lille, spændende museum. Store Tårn på Christiansø fungerer som fyrtårn. Christiansø kom aldrig rigtig i "krig", men fungerede i mange år som kaperkaptajnernes basis i Østersøen. I 1855 blev Christiansø og Frederiksø opgivet som fæstning.

Mellem Frederiksø og Christiansø findes en lille naturhavn, og for at komme fra den ene til den anden ø, skal man over en bro, hvorpå der maksimalt må være ti personer ad gangen.

Når en christiansøbo skal til Bornholm siger man, at han skal i land. På Bornholm, der jo også er en ø, ganske vist betydeligt større, siger man om en rejse til Danmarks østligste område, at man skal til øen. Så i den sammenhæng kan man sige, at Bornholm i forhold til Christiansø nærmest betragtes som en slags kontinent.